Kapitel 11 - Foråret er på vej

Kampen for ligestilling blev i søndags markeret ved Kvindernes Internationale Kampdag. Med dette i baghovedet, blev jeg klar over, at det var på tide, at opdatering nu kom fra frøkenen og ikke den ellers så skriveglade Hr. Mikkel.

Det er nu ti dage siden vi sidst har skrevet en opdatering, men også ti dage siden, at foråret skulle have indtrådt. Som I kan se på billedet var det bestemt ikke, hvad der skete. De første dage i marts har været noget så kolde, hvorfor vi frygtede, at sne og vinter ville fortsætte i det uendelige. Det er især problematisk, når man som Mikkel og jeg er i fuld gang med at træne til Brooklyn Halfmarathon og gerne skal ud på nogle lange løbeturer. 

Men nok skriveri om vejret. Faktum er jo så heldigvis, at vejret ikke forhindrer os i at gå på opdagelse i byen.

Jeg er begyndt at arbejde fast hver mandag hos Food Bank for New York City. Organisationen serverer mad til alle sultne folk, der måtte vær hver evig eneste aften i hverdagene. Det er så utrolig hyggeligt at kunne være en del af dette. Jeg får mødt en masse forskellige mennesker, som alle ønsker at forhindre sult. Derudover er gæsterne noget så taknemmelige, muntre og snakkesaglige, at det kun er en fornøjelse at bruge sin tid der. Jeg fik dertil verdens bedste kompliment af en af gæsterne i går. Som I kan se, skal vi have hårnet på, når vi arbejder i køkkenet, hvilket jeg virkelig ikke mener er en så sindssyg lækker accessories. MEN som en dame så fint sagde til mig: Jeg ligner da bare Snehvide. Jeg har alligevel aldrig troet, at det var et kompliment jeg ville få at høre på noget som helst tidspunkt. 

Da vejret som sagt ikke har vist sig fra sin bedste side måtte vi i sidste uge finde på noget at lave indendørs. Om tirsdagen tog vi derfor til basketball i Madison Square Garden. New York Knicks spillede mod Sasramento Kings Californien. Inden kampens start havde vi dog lige en lille time, som skulle bruges på at få spist noget aftensmad. Til Mikkels store begejstring lå KfC meget nær stadion, hvorfor det var, hvor vi endte. Så blev den aften heller ikke mere amerikansk! Selve kampen var underholdende trods Knicks helt utrolig ringe præstation. Man kan stadig ikke undgå at blive fascineret over hele setup'et, som langt fra går efter konceptet simpelt og enkelt. Nej, alt er enormt og voldsomt. Jeg kan stadig ikke lade være med at blive overrasket over deres madkultur. Især til kampe som denne. Der er alverdens madboder, som sælger alt fra butter popcorn, pretzels, burgere, chips til is. Ingen kedelige grønne nøglehuller her! Mellem kampens quarters kom det ene show efter det andet, kanoner skød med t-shirts, cheerleaders dansede, Tom Hanks, Kevin Bacon, Ed Burns og en af fyrene fra Beastie Boys var med og hilste fra storskærmen og folk kunne vinde penge.

Siden vores sidste mindre succesfulde biograftur havde vi flere gange snakket om, at vi simpelthen måtte finde en rigtig god biograf i byen. Det lykkedes så om torsdagen. Maja, en dansk pige Julie har mødt herovre, foreslog at vi besøgte en på Broadway, som ifølge hende skulle være helt fantastisk. Det viste sig at den levede op til alle forventninger og lidt til.  Et enkelt sæde var på størrelse med to danske biografsæder. Dertil var stolene elektroniske, således de kunne forvandle sig til senge. Så vi endte med at ligge i biografen mens Mikkel og jeg med hver sine medium cola (= større end 1 liter) spiste pizza og slik. Hurra for denne biograf!! Det var absolut ikke sidste besøg! 

Weekenden kom så og vejret nærmerede sig noget, der godt kunne ligne forårsvejr. Så vi brugte lørdagen på at tage til Union Square Greenmarked, hilse på de mange søde egern, se Flatiron samt en udstilling Converse havde lavet i samarbejde med Anomaly.

 

Om søndagen var vejret blevet endnu bedre og det meste af alt den sne, der har ligget overalt, var nu stort set smeltet – hurra for det! Så vi kom ud på en 14 km lang løbetur i det herlige vejr, og nøjh hvor var det herligt. Solskin er simpelthen den bedste kur mod dårligt humør, ingen tvivl om det. Da vi var kommet hjem, trætte og glade, tog vi til Manhattan for at se FN bygningen og Grand Central St., som efter sigende skulle være ret smuk. Og ja det viste sig at være en meget betagende station og hold da op så enorm. På stationen ligger en rimelig kendt østersbar, som Mikkel ville have inviteret mig på. Desværre var der lukket, så østers og champagne må vente til d. d. 20., hvor vi nu har fået reserveret bord. Ej hvor jeg glæder mig!

Det var vist alt for denne gang. God tirsdag