Kender du det, naar man en dag ser sig om og opdager, at det er fjorten dage siden man sidst har skrevet to ord om, hvad der sker i New York?
I dag er en af de dage for mig. Det er en meget stille dag på Anomaly kontoret. Mange er taget ud af byen og ind i andre byer, hvor deres familier bor. De er taget afsted for at fejre påske og/eller pesach. Pesach er det jødiske svar på påske. Eller rettere: Påske er det kristne svar på pesach. Det siger wikipedia i hvert fald. Det var jøderne, der kom først med forårshøjtiden, og som så mange andre kristne relekvier har vi skamløst approprieret denne og gjort den til vores egen. Så både kristne, jøder og dem som ikke gider arbejde er skredet tidligt på denne her fredag.
Summar summarum er, at jeg ikke rigtig har noget at lave i disse her par timer inden jeg skal mødes med medforfatterinden og svigermekanikken. Noget at lave har vi til gengæld begge to haft i overmål de sidste fjorten dage.
For nu at starte fra en ende af: Sidst I hørte noget fra vores side af Atlanterhavet var det lørdag. Den lørdag brugte vi blandt andet på at besøge New York Public Library. Biblioteket ligger i lige midt i verdens: Bryant Park på 42. Street. Heldigvis yder bygningen stedet fuldkommen retfærdighed. Byggeriet stod færdigt i 1911. I følge amerikanske standarder er det altså en ÆLDgammel bygning. Det er samtidig et af verdens mest fornemme forskningsbiblioteker. Et studie ud i grotesk ekstravagant arkitektur. Beklædt i marmor fra top til tå. Har en Gutenberg bibel. Løver der holder vagt. Og en telefon med en ledning. LOL.
Her er bygning og løve:
Torsdag mødtes jeg med Jesper Hansen på en burgerbar. Han er bassist i the Burgermeisters. Det er det band, der spillede op til dans på mange af de aftener jeg bartendede på Marielyst. Som en slags sidebeskæftigelse er Jesper også økonomichef i Midt- og Vestsjællandspoliti. Det til trods er han en rigtig flink fyr. Det er nok derfor Emilie er kærester med ham. Emilie bor i New York, så Jesper er herovre i tide og utide. Denne gang havde han lige tid til at mødes mig mig til en øl og en burger, så det gjorde vi. Han er saadan et slags menneske som man bliver ret meget klogere af at snakke med.
Fredag hentede Julie mig paa arbejdet. Det er en rigtig god vane hun har faaet. Denne aften fulgte hun mig ned til en mexicansk restaurant, hvor vi havde en aftale med Laerke og Christina. Vi spiste nogle skoenne tacos. Til tacos drak vi nogle endnu skoennere margharitas, der gav et ordentlig los i roeven, for nu at sige det paa godt dansk. Det var helt okay med den slags los, for vi havde flere planer samme aften. Caroline og Thomas, som laeser og praktikker herovre, havde inviteret til fest. Ved ottetiden vaeltede baade Laerke, Christina, Julie og Mikkel ind i en lejlighed, som allerede var godt fyldt med danske unge mennesker. Hos Caroline og Thomas drak vi os saa sjove at en tur downtown paa natklub blev en tvingende noedvendighed. Caroline havde nogle virkelig gode kontakter paa natklubben. De soergede for at hele selskabet blev forsynet med drinks saa hatten passede hele vejen rundt og et godt stykke ned i nakken.
Hele vejen rundt og et godt stykke ned i nakken var sjovt nok ret noejagtigt samme sted vi begge to havde temmelig ondt, da vi vaagnede loerdag morgen. Loerdag blev altsaa en ret stilfaerdig affaere.
Soendag gik med loebetur i Brooklyn's gader og efterfoelgende laesning paa en cafe i Fort Greene. En del af soendagen gik ogsaa med at snakke i telefon med receptionisterne paa the Salisbury Hotel, hvor Lone, Klavs og Viktor i foelge planen skulle checke ind i loebet af soendag eftermiddag. Efter 16-18 opkald og lige saa mange telefonsvarerbeskeder blev kontakten etableret og alle kunne gaa i seng forvissede om at alt var som det skulle vaere.
Mandag formiddag mødtes Julie med de tre Ebberup'er til kaffe og donuts på The Salisbury Hotel for at planlægge resten af ugens program, hvorefter de gik det meste af Manhatten tynd for derefter at mødes med mig til aftensmad. Vi spiste en herlig middag paa italianske Bianca i NoHo.
Tirsdag turistede de den med museumsbesøg, gåtur i Central park og shopping for til sidst at afslutte dagen paa the Meatball Shop i Chelsea. Onsdag aften tog Julie og Viktor på KFC mens Lone og Klavs var på Terra Blues. Her et billede af en glad ung mand med maven fuld af kylling.
Efter kyllingefest mødtes Julie og Viktor med reklamepraktikanten i the Apollo Theater. Apollo Theater er et ældgammelt teater, der ligger i Harlem. Deres talentkonkurrencen er eftersigende forløberen for Idols, PopStar, xFactor og andre af den slags berygtede TV programmer. Det var netop deres amatøraften vi havde billetter til. Denne aftens specielle tema var Broadway. De 10 artister vi så var alle sammen fuldkommen blændende. Julie og jeg talte om, at vi nok er nødt til at tage tilbage. Om ikke andet så for at opleve, at publikum buer en artist ud af scenen. Det fik af vide at vi ikke måtte denne aften.
Torsdag formiddag havde Julie inviteret de tre på brunch på Greene Ave (et yderst anbefalelsesværdigt spisested) hvorefter resten af dagen gik med en herlig gåtur over Brooklyn Bridge og en sejltur til Staten Island i strålende solskin.
Torsdag aften lykkedes det mig at drikke mig fuld igen. Denne gang sammen med Anomaly's strategi-hold. Imens spiste Lone, Klavs, Julie og Viktor dumplings i Chinatown.
Billedet her minder mig om at jeg egentlig har planer om at skrive et indlæg om hvordan reklamebureauer fungerer. Det kommer forhåbentlig en af dagene inden jeg er færdig herovre. Naar jeg selv har fundet ud af det...
Fredag fik jeg tidligt fri fra arbejde. Jeg mødtes tidligt med Julie, og vi tog sammen tidligt ind til the Salisbury Hotel. Der residerede familien Holm-Nielsen / Eggert Hansen. Sammen begav vi os til 42. Gade, for at finde Times Square. Det var ikke ret svært at finde, for der er lysreklamer over det hele på Times Square. Vi bestilte bord på the Hard Rock Café. Desværre var der en times ventetid. Den brugte vi på at plyndre den nærmeste Asics forretning. Det betød nye løbesko til både den ældre og den yngre hr. Eggert samt til de unge nyforlovede.
Hard Rock serverede en skøn, snasket burger. De serverede faktisk fem. Nok også mange flere end det. Vores selskab nøjedes med fem.
Lørdag mødtes vi igen med Lone, Klavs og Viktor. Denne gang for at gå en tur på/i New Yorks Highline Park. Highlinen er en gammel jernbane, som nogen i New York har lavet om til en park. Den strækker sig ifølge Endomondo 2.5 kilometer ned langs Manhattans vestlige bred. Det er en ret god oplevelse at gå der, hævet over byen i park som føles lidt hemmelig. Til trods for at man deler den med 7000 andre turister.
Highlinen slutter i the Meatpacking District. Der blev formiddag blev til eftermiddag mens vi spiste pizzaer på en lokal italiener.
Resten af eftermiddagen gik med et besøg på Starbucks og bestilling af biografbilletter. Biografen på 86. gade, som Julie og jeg var i for nogle uger siden, er en attraktion man bare ikke bør gå glip af. Lone og Klavs så også ret godt tilfredse ud. Eller... Lone er godt tilfreds. Klavs kom til at lukke øjnene. Jeg håber han åbnede dem igen inden filmen gik igang.
I dag har det været søndag og vi har slasket hele dagen. I hvert fald siden vi kom hjem fra vores løbetur.
Hurra for alle der nåede helt hertil!
I dag er en af de dage for mig. Det er en meget stille dag på Anomaly kontoret. Mange er taget ud af byen og ind i andre byer, hvor deres familier bor. De er taget afsted for at fejre påske og/eller pesach. Pesach er det jødiske svar på påske. Eller rettere: Påske er det kristne svar på pesach. Det siger wikipedia i hvert fald. Det var jøderne, der kom først med forårshøjtiden, og som så mange andre kristne relekvier har vi skamløst approprieret denne og gjort den til vores egen. Så både kristne, jøder og dem som ikke gider arbejde er skredet tidligt på denne her fredag.
Summar summarum er, at jeg ikke rigtig har noget at lave i disse her par timer inden jeg skal mødes med medforfatterinden og svigermekanikken. Noget at lave har vi til gengæld begge to haft i overmål de sidste fjorten dage.
For nu at starte fra en ende af: Sidst I hørte noget fra vores side af Atlanterhavet var det lørdag. Den lørdag brugte vi blandt andet på at besøge New York Public Library. Biblioteket ligger i lige midt i verdens: Bryant Park på 42. Street. Heldigvis yder bygningen stedet fuldkommen retfærdighed. Byggeriet stod færdigt i 1911. I følge amerikanske standarder er det altså en ÆLDgammel bygning. Det er samtidig et af verdens mest fornemme forskningsbiblioteker. Et studie ud i grotesk ekstravagant arkitektur. Beklædt i marmor fra top til tå. Har en Gutenberg bibel. Løver der holder vagt. Og en telefon med en ledning. LOL.
Her er bygning og løve:
Gutenberg Bibel.
Marmor Gang.
Mennesker der taler i telefon.
Efter det havde været lørdag blev det søndag. Den gik til dels med vores efterhånden obligatoriske løbetur. Da vi havde været hjemme i bad og klædt om til ivrigt turist mundering tog vi endnu engang afsted. Denne gang med kurs mod shoppingcenteret Macy's. De havde i forårets anledning en blomsterfestival. Det var på flere måder en syret oplevelse.
For det første, her et billede af New York's version af forår:
Det foeltes helt oprigtigt som om det aldrig nogensinde skulle stoppe med alt det sne. Det sneede heldigvis ikke inde i Macy's. Der var det rent faktisk naermest som foraar. Der var i hvert fald blomster over det hele. Desvaerre var alle andre gaester end Julie og jeg selv blevet inficeret med en virus paa synsnerven. Virussen resulterede i at alle blomsterne var usynlige, hvis man ikke brugte en smartphone som filter, for at betragte dem. New York's samlede stand af ophthalmologer arbejder stadig paa at klarlaegge aarsagen til denne forstyrrelse af det synlige spektrum, der opstod i omraadet umiddelbart omkring Macy's blomsterudstilling.
I al alvor saa var det en virkelig bekymrende oplevelse. De fleste af de besoegende koncentrerede sig virkelig, virkelig meget om at tage billeder af blomsterne eller dem selv foran blomsterne. Det gjorde naturligvis, at de kun kunne koncentrere sig meget lidt om rent faktisk at se paa blomsterne eller om at fungere som almindelige mennesker. DER VAR EN KINESER, DER VAR VED AT BLIVE FAELDET AF RULLETRAPPEN FORDI, HUN VAR I GANG MED AT TAGE EN SELFIE! Nu maa det simpelthen stoppe.
Her er de billeder jeg til trods for min afsky over tidsaanden alligevel knipsede:
Bloom i blomster.
Synsforstyrrede blomsterbetragtere.
Hvis den virkelighed, man bliver tilbudt, ikke står mål med ens forventninger, findes der heldigvis et uendeligt antal man kan flygte ind i. Da vi denne søndag var blevet grundigt kurerede for al lyst til nogensinde at interagere med fremmede mennesker igen tog vi hjem i vores egen lille hule og så en masse TV. Moral er nemlig smaddergodt, men dobbeltmoral er nu engang dobbelt så godt.
Mandag og tirsdag skete der ikke så meget andet en arbejde. Arbejdet var frivilligt for Julies vedkommende og... arbejde for mit. Afterne brugte vi bare på at være til. Det er ikke det værste i verden at bruge sine aftener paa naar man har scoret en dame som Julie :)
Onsdag smed vi en ordentlig omgang kul under kedlerne. Dampen har stået ud af alle fire ører lige siden.
Onsdag tog vi revanche på Terra Blues. Julie havde endnu ikke oplevet stedet, og baade Lærke og Christina var klar på en rematch. Miklas gjorde os også selskab på vores blå onsdag (Blues Wednesday, red.).
Fredag hentede Julie mig paa arbejdet. Det er en rigtig god vane hun har faaet. Denne aften fulgte hun mig ned til en mexicansk restaurant, hvor vi havde en aftale med Laerke og Christina. Vi spiste nogle skoenne tacos. Til tacos drak vi nogle endnu skoennere margharitas, der gav et ordentlig los i roeven, for nu at sige det paa godt dansk. Det var helt okay med den slags los, for vi havde flere planer samme aften. Caroline og Thomas, som laeser og praktikker herovre, havde inviteret til fest. Ved ottetiden vaeltede baade Laerke, Christina, Julie og Mikkel ind i en lejlighed, som allerede var godt fyldt med danske unge mennesker. Hos Caroline og Thomas drak vi os saa sjove at en tur downtown paa natklub blev en tvingende noedvendighed. Caroline havde nogle virkelig gode kontakter paa natklubben. De soergede for at hele selskabet blev forsynet med drinks saa hatten passede hele vejen rundt og et godt stykke ned i nakken.
Hele vejen rundt og et godt stykke ned i nakken var sjovt nok ret noejagtigt samme sted vi begge to havde temmelig ondt, da vi vaagnede loerdag morgen. Loerdag blev altsaa en ret stilfaerdig affaere.
Soendag gik med loebetur i Brooklyn's gader og efterfoelgende laesning paa en cafe i Fort Greene. En del af soendagen gik ogsaa med at snakke i telefon med receptionisterne paa the Salisbury Hotel, hvor Lone, Klavs og Viktor i foelge planen skulle checke ind i loebet af soendag eftermiddag. Efter 16-18 opkald og lige saa mange telefonsvarerbeskeder blev kontakten etableret og alle kunne gaa i seng forvissede om at alt var som det skulle vaere.
Mandag formiddag mødtes Julie med de tre Ebberup'er til kaffe og donuts på The Salisbury Hotel for at planlægge resten af ugens program, hvorefter de gik det meste af Manhatten tynd for derefter at mødes med mig til aftensmad. Vi spiste en herlig middag paa italianske Bianca i NoHo.
Tirsdag turistede de den med museumsbesøg, gåtur i Central park og shopping for til sidst at afslutte dagen paa the Meatball Shop i Chelsea. Onsdag aften tog Julie og Viktor på KFC mens Lone og Klavs var på Terra Blues. Her et billede af en glad ung mand med maven fuld af kylling.
Efter kyllingefest mødtes Julie og Viktor med reklamepraktikanten i the Apollo Theater. Apollo Theater er et ældgammelt teater, der ligger i Harlem. Deres talentkonkurrencen er eftersigende forløberen for Idols, PopStar, xFactor og andre af den slags berygtede TV programmer. Det var netop deres amatøraften vi havde billetter til. Denne aftens specielle tema var Broadway. De 10 artister vi så var alle sammen fuldkommen blændende. Julie og jeg talte om, at vi nok er nødt til at tage tilbage. Om ikke andet så for at opleve, at publikum buer en artist ud af scenen. Det fik af vide at vi ikke måtte denne aften.
Julie og Viktor vender den forkerte vej i Apollo. De ændrede retning inden showet gik i gang.
Alle tre Apollo Gæster. Denne gang vender alle den rigtige vej.
Torsdag formiddag havde Julie inviteret de tre på brunch på Greene Ave (et yderst anbefalelsesværdigt spisested) hvorefter resten af dagen gik med en herlig gåtur over Brooklyn Bridge og en sejltur til Staten Island i strålende solskin.
Torsdag aften lykkedes det mig at drikke mig fuld igen. Denne gang sammen med Anomaly's strategi-hold. Imens spiste Lone, Klavs, Julie og Viktor dumplings i Chinatown.
Strategi holdet på Sylvia's Restaurant i Harlem. Forrest til venstre sidder Patrick, som jeg arbejder sammen med til daglig.
Billedet her minder mig om at jeg egentlig har planer om at skrive et indlæg om hvordan reklamebureauer fungerer. Det kommer forhåbentlig en af dagene inden jeg er færdig herovre. Naar jeg selv har fundet ud af det...
Fredag fik jeg tidligt fri fra arbejde. Jeg mødtes tidligt med Julie, og vi tog sammen tidligt ind til the Salisbury Hotel. Der residerede familien Holm-Nielsen / Eggert Hansen. Sammen begav vi os til 42. Gade, for at finde Times Square. Det var ikke ret svært at finde, for der er lysreklamer over det hele på Times Square. Vi bestilte bord på the Hard Rock Café. Desværre var der en times ventetid. Den brugte vi på at plyndre den nærmeste Asics forretning. Det betød nye løbesko til både den ældre og den yngre hr. Eggert samt til de unge nyforlovede.
Hard Rock serverede en skøn, snasket burger. De serverede faktisk fem. Nok også mange flere end det. Vores selskab nøjedes med fem.
Lørdag mødtes vi igen med Lone, Klavs og Viktor. Denne gang for at gå en tur på/i New Yorks Highline Park. Highlinen er en gammel jernbane, som nogen i New York har lavet om til en park. Den strækker sig ifølge Endomondo 2.5 kilometer ned langs Manhattans vestlige bred. Det er en ret god oplevelse at gå der, hævet over byen i park som føles lidt hemmelig. Til trods for at man deler den med 7000 andre turister.
Highlinen slutter i the Meatpacking District. Der blev formiddag blev til eftermiddag mens vi spiste pizzaer på en lokal italiener.
Resten af eftermiddagen gik med et besøg på Starbucks og bestilling af biografbilletter. Biografen på 86. gade, som Julie og jeg var i for nogle uger siden, er en attraktion man bare ikke bør gå glip af. Lone og Klavs så også ret godt tilfredse ud. Eller... Lone er godt tilfreds. Klavs kom til at lukke øjnene. Jeg håber han åbnede dem igen inden filmen gik igang.
I dag har det været søndag og vi har slasket hele dagen. I hvert fald siden vi kom hjem fra vores løbetur.
Hurra for alle der nåede helt hertil!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar