Så er det cirka en uge siden, at jeg sidst kom med en
opdatering. NYC er dog næsten lige så eksotisk og overraskende, som da det hele var helt nyt. I
metroen den anden dag tog en dame, som jeg sad ved siden af sit hæfte op af
tasken og begyndte at tegne mig. En anden dag råbte en ældre dame som sad i den
HELT anden ende af bussen til mig hele vejen tværs gennem Brooklyn (hvilket er
i meget lang tid).
Men når det er sagt, er det nu begyndt at blive
hverdag for os begge to. Mikkel arbejder stadig i bedste Don Draper stil, mens
jeg rejser NYC tyndt i forsøget på at hjælpe til med alt det, jeg kan komme til.
Jeg arbejder som sagt for New York Cares og Food Bank, som begge er to enormt store organisationer. Ind til videre har jeg arbejdet på et hjem for mødre, som har været udsat for vold i hjemmet. Der har jeg undervist mødrenes børn i dans, hvilket både var hyggeligt men også krævende, da deres opførsel tydeligt var påvirket af det faktum, at den opmærksomhed og tryghed de får til daglig er begrænset. Et andet projekt jeg var med til var Project Runway på et af Brooklyns biblioteker. Her blev der i samarbejde med en masse børn lavet tøj af husholdningsmaterialer.
Jeg arbejder som sagt for New York Cares og Food Bank, som begge er to enormt store organisationer. Ind til videre har jeg arbejdet på et hjem for mødre, som har været udsat for vold i hjemmet. Der har jeg undervist mødrenes børn i dans, hvilket både var hyggeligt men også krævende, da deres opførsel tydeligt var påvirket af det faktum, at den opmærksomhed og tryghed de får til daglig er begrænset. Et andet projekt jeg var med til var Project Runway på et af Brooklyns biblioteker. Her blev der i samarbejde med en masse børn lavet tøj af husholdningsmaterialer.
De fleste projekter her i New York har til formål at
bekæmpe sult og fattigdom. Ufattelig mange af New Yorks indbyggere kan ikke
brødføde dem selv og deres familie, hvorfor de er afhængige af, at organisationer
i byen kan give dem varme måltider og madvarer. I går hjælp jeg til i West
Harlem, hvor vi havde Dinner Service for 500 amerikanere og i sidste uge hjælp jeg til hos The Bedstuy CAH Food Pantry.
Selvom meget af vores tid går med at arbejde hos
Anomaly og frivilligt betyder det ikke, at vi ikke får nydt og oplevet byen. I
torsdags lykkedes det os at komme med til et af David Lettermans Late Shows,
trods Mikkels lettere dumme svar på orkesterchefens instrument. Showet var
underholdende og det var som at komme tilbage i tiden, før 00’erne. Sienna
Miller var aftenens gæst, ingen af os kendte hende desværre særlig godt.
Men underholdende var det.
Weekenden blev brugt på at opleve hippe Williamsburg.
En del af Brooklyn som vi begge hurtigt blev ret forelsket i. Her er både
hyggelige lidt skæve cafeer og lækre butikker at finde. Så vi fik drukket kaffe
af syltetøjsglas, blev fristet til at købe os fattige og spist suppe så vi
kunne få varmen.
Samme dag tog vi i biografen om aftenen. En lille
skuffelse må jeg indrømme. Nu hvor NYC er så god til at have alverdens ulækre
og usunde sager, havde jeg håbet, at biografens udvalg af slik, popcorn mm.
ville have været overvældende men nej! Samtidig fandt vi ud af, at i NYC kører
man med unummereret sæder, hvorfor vi kom til at sidde knap så godt. Men filmen
var god og vi ved til næste gang, at vi skal have slik med og komme i god til.
Om søndagen fik vi løbet os en tur om morgenen, hvorefter
turen gik til Park Slope, hvor vi skulle spise brunch.
Det var vist, hvad der var at fortælle i denne omgang. På
lørdag er det jo Valentins Dag, hvilket er totalt stort her. Så jeg venter
spændt på, hvad Mikkel har arrangeret. :p
Ser hyggeligt ud, bare det var mig der var i NYC på valentines, omend det ikke skorter på reklamer herfor i DK
SvarSlet