Så kom weekenden endelig, hvor Greene Ave skulle have sig en ny beboer.
Mikkel havde nu arbejdet hos Anomaly i to uger, mens jeg var blevet tilbage i DK for at få styr på de allersidste ting, inden jeg også kunne tillade mig at blive en del af NYC eventyret.
Det var to uger som blev brugt på at få den sidste eksamen på det første semester af kandidaten færdiggjort, en praktikplads hos Mercuri Urval i hus, de allersidste ting pakket ned (hvilket til den store overraskelse (Julies perspektiv) viste sig at være pænt meget) og ikke mindst sagt farvel til alle de højtelskede mennesker, jeg holder så meget af.
Det var to travle uger, hvor antallet af sommerfugle i maven steg drastisk for hver dag der gik. Nu kunne det simpelthen ikke gå hurtigt nok, før jeg også boede i New York City. Tiden fløj heldigvis af sted og inden jeg vidste af det, var det min tur til at krydse Atlanten og spise flymad.
Efter mange timers flyvetur, prober i ørerne, en mellemlanding i Bruxelles og en køretur i den gule cab stod jeg foran vores hoveddør i Brooklyn. NU begyndte mit halve år i NYC!
Mikkel den hårdtarbejdende mand var selvfølgelig ikke hjemme, da jeg åbnede døren til vores lille lejlighed, men på arbejde hos Anomaly på Broadway. Til gengæld bød et banner mig velkommen til NYC og Mikkel havde købt ind i bedste Julie stil (så godt som det nu kan lade sig gøre, når man handler ind i Bedfords supermarkeder).
Mikkel den hårdtarbejdende mand var selvfølgelig ikke hjemme, da jeg åbnede døren til vores lille lejlighed, men på arbejde hos Anomaly på Broadway. Til gengæld bød et banner mig velkommen til NYC og Mikkel havde købt ind i bedste Julie stil (så godt som det nu kan lade sig gøre, når man handler ind i Bedfords supermarkeder).
Først på aftenen samme dag fik jeg købt mig et månedskort til metroen, hvorefter jeg kørte ind til Broadway for at hente Mikkel. Det viste sig at være min første WAUW oplevelse i NYC. At sidde i metroen og se Manhatten fra vandet var altså noget så overvældende og smukt - så bliver København pludselig en meget lille storby. Jeg fik hentet Mikkel og vi fandt os et sted at spise aftensmad. Inden da var jeg dog NØDT til at købe et par sko, da jeg ikke havde nogle sneakers med hjemme fra. Så Mikkel blev slæbt med ind i Adidas' (han elsker det, jeg ved det) butik og jeg fandt mig hurtigt at par.
Resten af weekenden gik med at lege rigtige turister, hvor jeg skulle præsenteres for Time Square, Dunkin Donuts og de herlige amerikanske supermarkeder. Jeg er stadig lidt i chok over deres udvalg af færdigvarer - det er jo HELT afsindigt, hvad man kan få. Nu er jeg nok også pænt nørdet når det kommer til supermarkeder. Hvis det var op til mig, kunne jeg snildt tilbringe flere timer inde i et supermarkedet, hver gang jeg kommer til et nyt land.
Min anden WAUW oplevelse oplevede jeg også i weekenden og det kan måske for jer lyde en anelse skørt. MEN som mange af jer der har været i NYC før ved, er det ikke unormalt, at musikere og sangere står og synger på metrostationerne. Et helt vidunderligt arrangement, hvis I spørger mig. Lørdag morgen hvor Mikkel og jeg var på vej ind til Manhatten stødte vi på de tre mest herlige glæde ældre mænd som stod og sang, mens vi ventede på toget. De stod alle med deres store jakker, huer og mikrofoner og sang og dansede i bedste 80'er stil til "Concentrate of me....." (den ultimative kærlighedssang). De fem minutters sang fra de tre herrer gjorde mig noget så varm om hjertet og dagen kunne kun blive god. Mer' af det i DK!
I denne uge har Mikkel travlt på Anomaly og jeg skal starte hos New York Cares i morgen, hvilket jeg glæder mig meget til.
I denne uge har Mikkel travlt på Anomaly og jeg skal starte hos New York Cares i morgen, hvilket jeg glæder mig meget til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar