Som min farmor så fint skrev i en mail for nogle uger tilbage; "Mikkel er jo god til at skrive, og tak for det Mikkel. Men jeg savner da også, at du Julie supplerer ham". Med denne kommentar i baghovedet, tænker jeg, at det nu virkelig er på tide, at jeg igen får skrevet et indlæg og det kommer så her.
I midten af april tog jeg hjem til Danmark i to ugers tid for at fejre min fars halvtredsårs fødselsdag og ellers få sagt hej til alle de herlige mennesker, som jeg savner herovre i NYC. Desværre nåede jeg ikke at se alle dem jeg har kær trods det faktum, at jeg havde et virkelig pakket program.
Derudover fik jeg sagt hej til alle dem ,jeg skal arbejde sammen med hos Mercuri Urval, når jeg til efteråret skal være praktikant i deres afdeling for lederudvikling. Det er en praktikplads, jeg er lykkelig for at have fået, da de laver alt det, jeg drømmer om at få lov til at arbejde med, når jeg er færdig på studiet.
De to uger gik så stærkt og søndag d. 26. skulle jeg tilbage til NYC og Mikkel. Denne gang skulle jeg til stor glæde ikke flyve helt mutters alene. Min søster Laura og veninde Julie skulle med for at bo hos mig og Mikkel halvanden uges tid - ja stakkels Mikkel. Flyveturen gik fint og sikke et smukt syn det var at komme tilbage. Byen, som i mange uger havde været kold og trist, bar nu præg af at foråret for alvor var kommet. Jeg bliver hvert år overrasket over, hvor glad i låget jeg bliver af solen og af alle blomsterne som springer ud. Det er så fascinerende så meget naturen kan ændre sig. Ja altså det er ingen hemmelighed, at jeg er stor fan af forår og varme og virkelig ikke god til NYC når termometeret viser 15 minus grader, hvilket Mikkel garanteret godt vil skrive under på. Faktisk har jeg faktisk en smule ondt af ham, for jeg har måske været en smule sur i vinters.
Men ja, vejret herovre er nu helt fantastisk. Julie og Laura, som vi har haft boende den sidste halvanden uges tid, er meget glade for at shoppe, ja faktisk elsker de det. Så en hel del af vores dage er blevet brugt på at blive fristede af alverdens klæder, sko, og så videre. Det resulterede sågar i at Lauras kuffert lignede en, som havde fået alt for meget af de amerikanske herligheder såsom donuts og fried chicken. Jeg håber, at kufferten kom helskindet hjem til Odense uden at revne.
Selve byen skulle dog også vises frem, så det var også en del af vores program. Den første dag herovre brugte vi på at gå Manhattan tyndt for at se de største seværdigheder i byen. Det var en hård dag, hvilket betød at vi tog tidligt hjem i seng. Pigerne elskede deres nye luftmadras :D
Tirsdagen brugte vi i Woodbury, et område lidt uden for NYC, hvor der er en masse herlige outlet butikker. Om fredagen var vi på Natur Historisk Museum og om aftenen fik vi de bedste amerikanske burgere på hotellet Le Parker Meridien. Det var nogle burgere som især den unge smukke Laura nød. Hun var faktisk så glad for burgeren, at hun spiste MERE end Mikkel. Hun er sej! Efter at have fyldt vores maver med burgere og pickles gik turen til Radio City Music Hall, hvor vi så showet New York Spring Spectacular. Det var helt fantastisk og vi alle fire var fuldt ud begejstret.
I lørdags tog vi til Williamsburg og allerførste og VIGTIGSTE top på turen var Five Leaves, hvor vi fik os den bedste brunch. Det er jo ingen hemmelighed, at vi alle fire også er ret glade for mad. Især når det er så godt som her! (Far, du skal nok også få lov at smage disse pandekager, når du og Marianne kommer).
Selvom vi var godt mætte af maden forblev dagens program i madens tegn: vi besøgte madmarkedet Smorgasburg. Det viste sig at være et herligt marked med stort set alle de fristelser man kunne forestille sig. Vores maver var dog ikke særligt begejstrede for at få mere, så vi gik blot rundt og kiggede.
Som afslutning på dagen besøgte vi Brooklyn Botanical Garden for at se alle de smukke kirsebærtræ som stod i fuld flor.
Søndagen startede som altid ud med, at Mikkel og jeg fik os en løbetur, hvorefter planen var, at vi skulle ud og se frihedsgudinden. På vej til frihedsgudinden skete der dog noget, der ikke havde behøvet at være en del af vores program. Da Mikkel og jeg skulle over en vej i Brooklyn, blev Mikkel ramt af en bil, som kørte direkte over for rødt lys. Der lød et kæmpe brag og Mikkel blev kastet op på bilens køler og derefter kastet ned på jorden. Til stor lettelse kom Mikkel ikke voldsomt til skade udover nogle hudskrabninger og en godt forslået og øm krop. Men nøjh hvor blev vi begge to godt og grundigt forskrækkede. Det kunne være gået så galt. Lige der bliver man lige i et kort øjeblik klar over, hvor skrøbeligt ens liv er og hvor lykkelig man skal være for hver dag man har! Derudover skal vi i Danmark altså også være noget så tilfredse med vores velfærdsmodel. At man får tilsendt en regning fra ambulancen i NYC virker så forkert. Forkert fordi det får nogle, som ikke er velstillede til at takke nej til at blive undersøgt og helbredt, selvom de er kommet alvorligt til skade. Det får mig også til at tænke på en mand Julie, Laura og jeg så i metroen den anden dag. Han var stærkt plaget af en eller anden form for hudsygdom. Hans ben var sindssygt hævet og fyldt med eksem, jeg har aldrig set noget så slemt. Derudover havde han en stok som var tapet sammen og et par bukser på som var fyldt med lapper. Nu kender jeg jo ikke hans historie, men alt tydede på, at han trængte til langt mere behandling, pleje og omsorg end hvad han fik og penge var ikke hvad han havde flest af. Vi har det altså godt i Danmark - jeg sir' det bar'!
Men efter forskrækkelsen og et besøg i ambulancebilen tog vi alle fire ud og så frihedsgudinden i høj solskin.
Efter vores sightseeing tur fik vi aftensmad på Joey's Shanghai i Chinatown, hvor menuen stod på dumplings og noget meget sært friteret svinekød.
De sidste par dage er ellers gået med at nyde vejret, spise en masse god mad og sidst men ikke mindst prøve brudekjoler. Jeg kan fortælle jer alle, at det var noget af det sjoveste, mest fantastiske og vildeste. Julie og Laura var gode tilskuere og fik taget billeder af alle dem jeg prøvede og vi fandt KJOLEN til allersidst.
Det var alt for denne gang og hvis jeg ikke tager helt fejl tror jeg, at jeg snart også kan skrive lige så lange romaner som ham Mikkel.
I midten af april tog jeg hjem til Danmark i to ugers tid for at fejre min fars halvtredsårs fødselsdag og ellers få sagt hej til alle de herlige mennesker, som jeg savner herovre i NYC. Desværre nåede jeg ikke at se alle dem jeg har kær trods det faktum, at jeg havde et virkelig pakket program.
Derudover fik jeg sagt hej til alle dem ,jeg skal arbejde sammen med hos Mercuri Urval, når jeg til efteråret skal være praktikant i deres afdeling for lederudvikling. Det er en praktikplads, jeg er lykkelig for at have fået, da de laver alt det, jeg drømmer om at få lov til at arbejde med, når jeg er færdig på studiet.
De to uger gik så stærkt og søndag d. 26. skulle jeg tilbage til NYC og Mikkel. Denne gang skulle jeg til stor glæde ikke flyve helt mutters alene. Min søster Laura og veninde Julie skulle med for at bo hos mig og Mikkel halvanden uges tid - ja stakkels Mikkel. Flyveturen gik fint og sikke et smukt syn det var at komme tilbage. Byen, som i mange uger havde været kold og trist, bar nu præg af at foråret for alvor var kommet. Jeg bliver hvert år overrasket over, hvor glad i låget jeg bliver af solen og af alle blomsterne som springer ud. Det er så fascinerende så meget naturen kan ændre sig. Ja altså det er ingen hemmelighed, at jeg er stor fan af forår og varme og virkelig ikke god til NYC når termometeret viser 15 minus grader, hvilket Mikkel garanteret godt vil skrive under på. Faktisk har jeg faktisk en smule ondt af ham, for jeg har måske været en smule sur i vinters.
Men ja, vejret herovre er nu helt fantastisk. Julie og Laura, som vi har haft boende den sidste halvanden uges tid, er meget glade for at shoppe, ja faktisk elsker de det. Så en hel del af vores dage er blevet brugt på at blive fristede af alverdens klæder, sko, og så videre. Det resulterede sågar i at Lauras kuffert lignede en, som havde fået alt for meget af de amerikanske herligheder såsom donuts og fried chicken. Jeg håber, at kufferten kom helskindet hjem til Odense uden at revne.
Selve byen skulle dog også vises frem, så det var også en del af vores program. Den første dag herovre brugte vi på at gå Manhattan tyndt for at se de største seværdigheder i byen. Det var en hård dag, hvilket betød at vi tog tidligt hjem i seng. Pigerne elskede deres nye luftmadras :D
Tirsdagen brugte vi i Woodbury, et område lidt uden for NYC, hvor der er en masse herlige outlet butikker. Om fredagen var vi på Natur Historisk Museum og om aftenen fik vi de bedste amerikanske burgere på hotellet Le Parker Meridien. Det var nogle burgere som især den unge smukke Laura nød. Hun var faktisk så glad for burgeren, at hun spiste MERE end Mikkel. Hun er sej! Efter at have fyldt vores maver med burgere og pickles gik turen til Radio City Music Hall, hvor vi så showet New York Spring Spectacular. Det var helt fantastisk og vi alle fire var fuldt ud begejstret.
I lørdags tog vi til Williamsburg og allerførste og VIGTIGSTE top på turen var Five Leaves, hvor vi fik os den bedste brunch. Det er jo ingen hemmelighed, at vi alle fire også er ret glade for mad. Især når det er så godt som her! (Far, du skal nok også få lov at smage disse pandekager, når du og Marianne kommer).
Selvom vi var godt mætte af maden forblev dagens program i madens tegn: vi besøgte madmarkedet Smorgasburg. Det viste sig at være et herligt marked med stort set alle de fristelser man kunne forestille sig. Vores maver var dog ikke særligt begejstrede for at få mere, så vi gik blot rundt og kiggede.
Som afslutning på dagen besøgte vi Brooklyn Botanical Garden for at se alle de smukke kirsebærtræ som stod i fuld flor.
Søndagen startede som altid ud med, at Mikkel og jeg fik os en løbetur, hvorefter planen var, at vi skulle ud og se frihedsgudinden. På vej til frihedsgudinden skete der dog noget, der ikke havde behøvet at være en del af vores program. Da Mikkel og jeg skulle over en vej i Brooklyn, blev Mikkel ramt af en bil, som kørte direkte over for rødt lys. Der lød et kæmpe brag og Mikkel blev kastet op på bilens køler og derefter kastet ned på jorden. Til stor lettelse kom Mikkel ikke voldsomt til skade udover nogle hudskrabninger og en godt forslået og øm krop. Men nøjh hvor blev vi begge to godt og grundigt forskrækkede. Det kunne være gået så galt. Lige der bliver man lige i et kort øjeblik klar over, hvor skrøbeligt ens liv er og hvor lykkelig man skal være for hver dag man har! Derudover skal vi i Danmark altså også være noget så tilfredse med vores velfærdsmodel. At man får tilsendt en regning fra ambulancen i NYC virker så forkert. Forkert fordi det får nogle, som ikke er velstillede til at takke nej til at blive undersøgt og helbredt, selvom de er kommet alvorligt til skade. Det får mig også til at tænke på en mand Julie, Laura og jeg så i metroen den anden dag. Han var stærkt plaget af en eller anden form for hudsygdom. Hans ben var sindssygt hævet og fyldt med eksem, jeg har aldrig set noget så slemt. Derudover havde han en stok som var tapet sammen og et par bukser på som var fyldt med lapper. Nu kender jeg jo ikke hans historie, men alt tydede på, at han trængte til langt mere behandling, pleje og omsorg end hvad han fik og penge var ikke hvad han havde flest af. Vi har det altså godt i Danmark - jeg sir' det bar'!
Men efter forskrækkelsen og et besøg i ambulancebilen tog vi alle fire ud og så frihedsgudinden i høj solskin.
Efter vores sightseeing tur fik vi aftensmad på Joey's Shanghai i Chinatown, hvor menuen stod på dumplings og noget meget sært friteret svinekød.
Det var alt for denne gang og hvis jeg ikke tager helt fejl tror jeg, at jeg snart også kan skrive lige så lange romaner som ham Mikkel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar